Lejligheden (historie)

Et ungt ægtepar flytter ind i en lejlighed på 1. sal i bydelen Trøjborg i Århus. En aften er hustruen alene hjemme. Efter at have lagt de to små børn i seng, ligger hun sig ind på sofaen i stuen for at slappe af efter dagens arbejde. Hun ligger og venter på hendes mand, som denne aften arbejder over. Hendes tanker går til underboen, som de ikke har set; men når hustruen går i trappeopgangen op til deres lejlighed, kan hun lugte underboen. Lugten gør hende stærk. Den får hende til at føle sig som en god hustru og en god mor. Så snart hun når op i deres egen lejlighed og lugten er væk, føler hun sig igen utilstrækkelig som hustru og som en dårlig mor. Hun kommer til at tænke på hendes mand. Han kan ikke tåle lugten fra underboen. I de otte uger de har boet i lejligheden, har han udviklet en astma imod lugten. Han har været hos lægen og fået astmamedicin imod den. Nu falder hustruen på sofaen hen i en døs. Hun drømmer at en svamp har bredt sig på jorden. Den dækker en stor del af planeten. Hun ser mennesker, som vander og gøder svampen. Plejer og passer den. De tvinger også andre mennesker, imod deres vilje, til at gøre det samme. De giver deres liv til svampen. Til gengæld får de blandt andet fysiske og psykiske sygdomme. Da svampen er ved at vokse ind over hustruen, og truer med at kvæle hende, vågner hun med et gisp. Døren til lejligheden smækker. Manden er kommet hjem fra arbejde.

Nu går der otte år, og en dag da hustruen kommer hjem fra arbejde, ser hun at underboens køkkenvindue står åbent. I vinduet står en smuk og stærk plante. Det får hende til at lede efter frø nedenfor vinduet. I blomsterbutikker og supermarkeder har hun nemlig ikke kunnet købe planten; men hun finder ingen frø.

Så går der yderligere syv år. Sønnen er flyttet hjemmefra, og datteren går på handelsskole. I årene mens børnene var små, stod hun meget alene med børnene. Manden havde travlt med at arbejde. Hun er træt. Da hun kommer ind i opgangen, tager hun en hurtig beslutning. Hun tager overfrakken af, og lægger den over trappegelænderet, og stiller sko og taske nedenfor. Så går hun ind gennem døren til underboens lejlighed. Et kvarter senere kommer manden tidligt hjem fra arbejde. Da han træder ind i opgangen, ser han hustruens tøj over gelænderet, og han ved, hvor hun er gået hen. Denne dag er lugten i opgangen bydende. Manden føler at han skal dø. Han går hen til underboens lejlighed og vælter om foran døren. Han lægger på trappeopsatsen og kikker op på underboens dør, der pludselig har udseende af en mand. Rundt om manden ser han tolv sten. I forlængelse af de tolv sten er der sten af samme farve som mennesker fra middelhavslandene. Når han følger væggen med øjnene, derfra hvor han ligger, kan han se, at stenene bliver lysere, og til sidst har de samme farve som folk fra de nordiske lande. De har boet i deres lejlighed i femten år, og aldrig set underboen. Til hans store overraskelse ser han nu, at væggen ikke er færdigbygget, der kommer stadig nye sten til. Og den sidste sten i væggen er hans egen kone. Mørtelen, som holder stenene sammen, har udseende af en lille mand, der løber imellem stenene og fortæller stenene hvad de skal gøre, tænke og sige. Nogle sten er faldet ud af væggen, dem har mørtelen ikke kunnet fastholde. Enkelte sten kan renses og mures ind i væggen igen, andre er så ødelagte, at de må kasseres. Nu føler manden, at han skal dø. Døren, der jo ligner en mand har lænet sig ind over ham, og truer: ”Hvis du ikke stopper med din svampedyrkning, kommer jeg efter dig”. Så dør manden.